Kollektion: Udsnit af bystreg

Med udgangspunkt i de sort/hvide bystreger, har Rikke Pape udvalgt nogle bygninger og steder, som hun har ladet "gå solo" og som har fået kulør.

Ind til videre tæller serien kun udsnit fra stregerne af Skagen, Sæby, Frederikshavn og enkelte fra Hjørring, men med tiden vil flere bygninger og steder fra andre bystreger helt sikkert følge trop.

Fælles for alle udsnittene er, at de leder tankerne hen på sol og sommer, med blå himmel, grønne træer og buske og vajende flag. 

Udsnit og bystreger fåes i mange forskellige størrelser, og med det vajende flag er de meget velegnede f.eks. til at skrive en hilsen på i forbindelse med fødselsdage eller andre mærkedage, men de kan også sagtens rammes ind og bruges til udsmykning i dit hjem eller sommerhus.