Kollektion: Hjerteslagskoppen

De fleste af mine kopper har ikke hanke. Dette bunder i min egen oplevelse af, at det er skønt at kramme og holde om koppen. Andre  synes imidlertid at det er dejligt at ha en hank eller et håndtag at kunne holde i eller om når de drikker, og derfor har jeg lavet denne kollektion, hvor jeg synes jeg har fundet en god måde at kombinere de to oplevelser på. Løsningen blev en nyfortolkning af stub håndtaget, også kaldet knop håndtaget i keramikhistorien. Her har man netop et lille håndtag, der ligger super godt i hånden, som man kan tage i, men som stadig gør det muligt at kramme koppen.

Tanken bag designet af HJERTESLAGS koppen,- som også kan kaldes kærlighedskoppen, er et bankende hjerte, der slår så kraftigt, at det næsten cartoon-agtigt hopper ud af k(r)oppen.