Kollektion: Kiki Kalypso

Kiki er en fællesbetegnelse for de ansigter jeg laver, og hun findes i forskellige udgaver.

Navnet "KIKI" henviser både til et pigenavn, og til en sjov stund, hvor man sidder sammen og snakker om livets små og store begivenheder.

Skulpturerne og væg ophængene kalder jeg Kiki Kalypso. 

Navnet "KALYPSO" stammer fra græsk mytologi. Kalypso var en nymfe og gudinde. Hun var datter af Altas, og boede på øen Ogygia, hvor hun holdt Odysseus fanget i 7 år. Øen var et sted fyldt med skønhed og naturlige vidundere, og Kalypso repræsenterer fristelsen ved ømhed og et ubekymret liv.  Dekorationerne af f.eks. blomster og sommerfugle symboliserer øens skønhed - og så er det naturligvis mit håb, at en Kiki Kalypso i hjemmet kan hjælpe med at gøre livet lidt mere bekymringsfrit:)

Som en lille ekstra bonus: Staver man Kalypso med c- bliver det til en sangform, der stammer fra østaten Trinidad og Tobago i Caribien. Oprindeligt handlede sangene om ting der beskrev øernes sociale og samfundsmæssige liv, men senere handlede de også om sladder, ironi og satire, hvilket jo passer perfekt til Kiki!! - og selvom hende her ikke er en kop, er jeg sikker på at hun er modtagelig hvis du har lyst til at sladre lidt;)

ALT ved mine KIKIÉR er håndlavet, og der ligger flere timers arbejde i hver enkelt kop eller figur. Desuden er alle forskellige, hvilket betyder, du, når du køber en Kiki, uanset om det er en kop eller en Kalypso, køber et LILLE KUNSTVÆRK. 

 

Der blev ikke fundet nogen produkter
Brug færre filtre, eller fjern alle