Rikke Pape
Kiki kop 198 - Blå mønstret brille
Kiki kop 198 - Blå mønstret brille
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Kiki kop med hvide briller hvorpå jeg har malet et royalt inspireret mønster i blå farver. Indersiden af koppen er hvid som brillen.
I ørene har hun øreringe med blå hjertevedhæng. Øreringene kan nemt tages af og på efter ønske.
Koppen passer til ca 250 ml. Den er ca. 9 cm. høj og har en diameter i toppen på ca. 7,5 cm.
Hun er drejet i stentøjs ler og glaseret med fødevaregodkendte glasurer, og kan komme i opvaskemaskinen hvis man nænner det;) I så fald tages øreringene ud imens:)
ALT ved KIKI er håndlavet, og der ligger flere timers arbejde i hver enkelt stykke keramik. Desuden er alle stykker forskellige, hvilket betyder, du ikke kun køber en kop eller en kande, men også et LILLE KUNSTVÆRK.
Navnet "KIKI" henviser både til et pigenavn, og til en sjov stund, hvor man sidder sammen og snakker om livets små og store begivenheder. Vi kalder det en sladderkop med et glimt i øjet, men den fungerer også perfekt til stille morgener, eller en rolig stund for dig selv.
"BRILLE-KIKI" er naturligvis versionen med briller.
"KIKI-LINSE" er versionen uden briller, hvor fokus er på hår og makeup.
"MOUSTACHE KIKI" er det mandlige modstykke. Han er ikke tænkt som den klassisk maskuline type, men mere som en blid, poetisk og kreativ mand, med ro i kroppen og et varmt hjerte. Sådan en, der ligesom sit kvindelige modstykke, er god at snakke med over en kop kaffe eller te.
PS. Jeg kalder det en Kiki-kop, eller en Kiki-kande, men du kan naturligvis bruge den til lige hvad du har lyst til -lige fra nøgleholder, tandbørstekrus, blyantsholder på skrivebordet, en buket blomster ...eller måske blot til pynt.
