Kollektion: Håndvævede køkkentekstiler

Her finder du en serie af håndvævede køkkentekstiler, lavet af min svigerinde Marianne Pape.

Marianne går i vævestue i Frederikshavn, men har også en stor væv hjemme i privaten, hvor hun nyder at sidde og nørkle med de smukke væverier. 

Et enkelt viskestykke tager rigtig lang tid at lave, men til gengæld får man et unikt stykke køkkentekstil i rigtig, rigtig god kvalitet, som man kan have i mange år.

Selv viskestykkernes ophæng er håndvævet, lige som kludenes kantsyninger også er syet i hånden.

Nogle vil mene at det er mange penge for et viskestykke eller en klud, men holder man det op imod tiden der er brugt på det, og de gode kvalitetsgarner i hør og bomuld, som Marianne væver med, er det faktisk en virkelig god pris.