Kollektion: Kiki-Kopper
Kiki er en figur med et karakteristisk ansigt, de fleste har store sjove briller, men hun findes også uden briller, samt er på vej i en lidt mere maskulin version. Jeg laver flest kopper, men leger også med andre variationer, f.eks. kander. Hver og en er skabt med kærlighed på mit værksted i Sæby.
ALT ved KIKI er håndlavet, og der ligger flere timers arbejde i hver enkelt stykke keramik. Desuden er alle stykker forskellige, hvilket betyder, du ikke kun køber en kop eller en kande, men også et LILLE KUNSTVÆRK.
Kiki-kollektionen er drejet og formet i stentøjs ler, og har det karakteristiske tryk i den ene side, som også er kendetegnende for mine signatur kopper.
Den er glaseret med fødevaregodkendte glasurer, og kan komme i opvaskemaskinen hvis man nænner det;)
De fleste af mine Kikier har rigtige øreringe som pynter når de står i display, men de kan med lethed tages ud hvis du ønsker det. Desuden fungerer ørene rigtig godt som små hanke du kan holde på når du drikker.
Navnet "KIKI" henviser både til et pigenavn, og til en sjov stund, hvor man sidder sammen og snakker om livets små og store begivenheder. Vi kalder det en sladderkop med et glimt i øjet, men den fungerer også perfekt til stille morgener, eller en rolig stund for dig selv.
"BRILLE-KIKI" er naturligvis versionen med briller.
"KIKI-LINSE" er versionen uden briller, hvor fokus er på hår og makeup.
Som noget nyt er der også en mandlig udgave undervejs under tilnavnet "MOUSTACHE". Han er ikke tænkt som den klassisk maskuline type, men mere som en blid, poetisk og kreativ mand, med ro i kroppen og et varmt hjerte. Sådan en, der ligesom sitkvindelige modstykke, er god at snakke med over en kop kaffe eller te.
PS. Jeg kalder det en Kiki-kop, eller en Kiki-kande, men du kan naturligvis bruge den til lige hvad du har lyst til -lige fra nøgleholder, tandbørstekrus, blyantsholder på skrivebordet, en buket blomster ...eller måske blot til pynt.
HER FINDER DU SVAR PÅ OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL.
HVORDAN KAN JEG KØBE EN KIKI?
Når en Kiki kop er færdig, lægges den til salg på denne side.
HVORFOR KAN JEG IKKE SE NOGLE PÅ HJEMMESIDEN?
Når kopperne er pakkede og afsendte slettes de fra siden, så ser du ikke nogen her, betyder det desværre, at der ikke er nogle klar til salg lige nu.
HVAD KOSTER EN KIKI KOP?
Kopperne koster fra 639 kr.
KAN JEG BESTILLE ELLER RESERVERE EN KIKI?
Det korte svar er nej - desværre. Jeg har ikke mulighed for at lave bestillingsarbejder eller lægge varer til side.
VIGTIG INFO MHT. SALG PÅ WEBSHOPPEN.
I skal være opmærksomme på, at det er muligt for flere at lægge den samme kop i kurven. Det er først når betalingen er gennemført, at du kan være sikker på at den er din.